Valg af skiundertøj til børn !
Af Anne-Louise S. Jørgensen, Skiinstruktør & Offpiste Guide i østrigske St. Anton am Arlberg
Klar til skiferien
Når det bliver koldere og vinteren nærmer sig, begynder mange familier at planlægge deres næste skiferie. At stå på ski kan være en fantastisk oplevelse for både børn og voksne, men det kræver den rette påklædning for at sikre komfort og varme. Her er nogle tips til, hvordan du bedst klæder dine børn, når I skal på ski.
Vigtigheden af det rigtige tøj
Det er vigtigt, at børnene er korrekt klædt på for at holde dem varme og beskytte dem mod frost og kulde. Når det kommer til skiundertøj, er det vigtigt med lag-på-lag-princippet. Dette system giver mulighed for at tilpasse påklædningen til skiftende vejrforhold og aktivitetsniveau.
Skiundertøj til børn
Skiundertøj med merinould et fremragende valg. Det findes i mange brands med forskellige procentdele af ulden i. En populær mulighed blandt familier er skiundertøj fra f.eks. Helly Hansen eller Dilling, der begge har merino uld i deres skiundertøj. Sidstnævnte består skiundertøjet til børnene af 100 procent merinould!
Merinould har mange fordele:
1. Isolering: Det holder på varmen, selv når det er vådt.
2. Fugtafledning: Det transporterer sved væk fra kroppen, hvilket holder børnene tørre og komfortable.
3. Blødhed: Merinould er blødere end almindelig uld, hvilket gør det behageligt at have på direkte mod huden.
Skiundertøj må ikke kradse!
Ingen kan fordrage uld eller tøj, der kradser. Det er NoGo!
For mine børn på 2 og 6 år bruger jeg pt skiundertøj fra Helly Hansen som inderste lag, da jeg er sikker på det ikke kradser på dem – eller de får hudirritation i knæleddet m.m., hvilket er mig vigtigt (er testet på dem). Sættet nedenunder på billedet er fra Helly Hansen og består af 57 % merinould og 43 % polypropylen.
Hvis man ønsker et endnu mere bæredygtigt valg (tror jeg nok), kan man overveje f.eks. skiundertøj fra Dilling, der tilbyder skiundertøj til børn lavet af 100 % merinould. Tøj fra dette Brand har mine børn ikke haft glæden af at have på endnu, kun på mig selv, da jeg ikke vidste før i 2024 at det fandtes :-). Men tøjet fra Dilling, det kradser ikke på mig og min hud reagerer ikke. Det virker også til at være HELT i orden!
Som Vestjyde, når man er tilfreds med noget, så bliver man ofte ved det ik’? Men kan mærke til mig personligt, at tøjet fra Dilling er blevet interessant for mig! Det skal udforskes!
LAG på LAG Princippet
Men med disse Helle Hansen baselayers, som børnene har på billedet ovenfor, er det faktisk ikke nødvendigt at have noget under; men man kan jo vælge en undertrøje eller body som det inderste lag.
Når det bliver rigtig koldt, kan børnene tage en t-shirt eller en fleecetrøje ovenover baselayeren. Fleecetrøjen giver ekstra isolering, mens en t-shirt kan være tilstrækkelig på mildere dage. Selvom t-shirten heller ikke er nødvendig, benytter jeg den til især min 2-årige, især når børnene holder pauser – det er lettere at rengøre en t-shirt for mig end merinouldtrøjen (merinould har ikke behov for at blive vasket så ofte).
Skisokker: En Vigtig Detalje
Mange forældre undervurderer ofte betydningen af skisokker. En god skioplevelse hænger også sammen med varme og komfortable fødder. Du kan også sagtens vælge tynde skisokker lavet af merinould, da de hjælper med at regulere temperaturen og er åndbare. Den korrekte størrelse på sokkerne er også afgørende, ligesom det er vigtigt at sørge for, at de sidder rigtige op langs benene i skistøvlerne. Dette minimerer risikoen for brændmærker på skinnebenene, som kan opstå fra stramme skistøvler og forkert materiale i sokkerne.
Tæer og Fingre
Efter min erfaring er det ofte tæer og fingre, der fryser mest hos børn. Det er vigtigt, at skistøvlerne hverken er for store eller for små. Den første dag på ski kan være udfordrende, men ved at spørge ind til barnets tæer, kan man afgøre, om de er iskolde, eller hvordan det står til. Efter 1 times skiløb kan man holde pause og tage skitøvlerne af og tjekke op på barnets fødder.
Fingrene er lidt lettere at holde øje med. Hvis det er rigtig koldt, kan man bruge varmepads i lufferne, men vær opmærksom på, at det kan blive en vanesag. Det kan også gøre det sværere for barnet at holde på skistavene, når padsene er i lufferne. Bare en tanke 😊
Afsluttende Tanker
Der er mange aspekter at overveje, når man skal på skiferie – fra de rette handsker, hjelme og skitøj. At klæde børnene korrekt på til skiferien er afgørende for en sjov og behagelig oplevelse. Med det rigtige skiundertøj, en lag-på-lag tilgang og kvalitets skisokker kan du sikre, at du har gjort det bedste for at børnene får mest muligt ud af deres tid på pisterne uden at fryse alt for meget eller føle sig utilpas. Husk, at bevægelse også hjælper med at holde kulden på afstand.
Når du forbereder dig til skiferien, så sørg for at vælge det rigtige udstyr og skitøj, så hele familien kan se frem til at skabe uforglemmelige minder sammen. Jeg har kun udvalgt ovenstående Brands, fordi jeg fandt disse til mig og mine børn – og er meget tilfreds med udfaldet. Altså ingen Reklame, men anbefaling 🙂 .
Jeg håber du kunne lide at læse ovenstående. Rigtig god skiferie til alle!
MVH: Anne-Louise