Sommeren i Nordvestjylland, Danmark
LEMVIG
Om sommeren er mit hjemsted beliggende skønne i Lemvig, Danmark. Hvis I følger med på mine instagram-stories sommeren over, vil mine udendørs-aktiviteter og oplevelser ofte blive vist fra området omkring Lemvig og omegn i naturskønne områder med hav, fjord og skov bag kulissen. Mere mennesketomt end øvrige steder i Danmark. Udkantsdanmark, I like 🙂 .
OUTDOOR AKTIVITETER I OMRÅDET – FOR MIG
Jeg er taknemmelig for at livet har givet mig den skæbne, at jeg kan være her i store dele af sommerhalvåret og så dyrke de sportsaktiviteter, jeg kan lide at lave om sommeren – ikke langt væk fra mit hjem i Danmark.
- Jeg har ikke langt ud til til mine kitesurfing spots, når der er vind.
- Vil jeg ud og cykle på min mountainbike, kan jeg cykle ud i skoven, Klosterheden og prøve nogle Trails af – eller jeg kan tage på cykel tur – selvplanlagt eller en af de anbefalede cykelruter (Se evt. rute 409, fantastisk smuk tur).
- Derudover har jeg forskellige muligheder for løb. Ikke kun ligeud løb, men også interval træning i bakket, naturrigt terræn, som der findes meget af i området omkring Lemvig. Selvfølgelig ikke lige så meget terræn og højdemeter distance, som i Østrig, men ja bakket terræn er jo god til interval træning – og forbedring af grundkonditionen. I LIKE!
- Og hvis jeg vil ud på et SUP Board i Limfjorden – eller tage til et morgenyoga hold på havnen i Lemvig, så er der ikke ret langt fra mit hjem til at gøre dette. Jeg føler mig priviligeret, at jeg har mulighed og kan benytte mig af disse skønne aktiviteter – ikke langt fra mit hjem – udenfor i naturen. #taknemmelig
OUTDOOR AKTIVITETER I OMRÅDET – MED FAMILIEN
Jeg har en mand, 1 hund og 2 børn på hhv. 2 og 6 år. Tiden står ikke stille. Der er meget at holde styr på. Der er energi, der skal brændes af. Aktiviteterne tilpasses til vores børns alder, selvfølgelig, således vi alle kan have noget ud af det.
LEVER AF TURISME
Om sommeren er der faktisk rigtig mange udendørs aktiviteter at foretage sig som familie her i udkantsdanmark. Mange lever jo også af turister. Derfor er der stort udbud af aktiviteter i området, især skolernes sommerferie. Jeg kunne skrive flere indlæg om emnet, men for at ikke gøre dette indlæg for langt, vil jeg nævne brudstykker af oplevelser, som jeg godt kan lide at lave med familien i løbet af sommeren i Nordvestjylland. Måske du kan blive inspireret til din næste ferie eller tur herud.
Lemvig Havn
I Lemvig tager vi ofte ned på havnen, hvor der er en hoppeborg og flere legemuligheder til børnene om sommeren. Der kan vi ligeledes spise en is eller andet godt til ganen. Lemvig er som sagt en hyggelig by, der har meget at tilbyde. Hvis det pludselig begynder at regne kraftigt (hvilket det ofte gør i sommeren 2024 indtil nu), kan vi heldigvis hurtigt tage hjem igen.
Lemvig – Gjellerodde
Hvis vi er på cykel en dag (eller bil), så kan vi finde på at tage turen ud til Gjellerodde eller til Lemvig Strand Camping, hvor der også er rig mulighed for legepladser og is / mad, fange krabber eller bade i Limfjorden m.m. HER ER MEGET FLOT NATUR!
THYBORØN – et besøg værd
Omkring 30 kilometer væk fra mit hjem, ligger Thyborøn. Den by besøger vi også indimellem som familie. Vi tager bilen derhen – og udendørsaktiviteterne kan begynde derfra.
I Thyborøn besøger vi gerne Jyllands Akvariet (indendørs og udendørs oplevelser ) eller tager på Delfin Safari.
Når vejret er til det, tager vi også meget gerne på badestranden i Thyborøn. Den er faktisk fantastisk skøn. Og ja, børnevenlig… Thyborøn har desuden mange lækre spisesteder. Jeg har ikke prøvet dem alle, men der meget at vælge i sommer månederne.
I bilen på vej hjem fra Thyborøn kan man køre forbi eller kigge ind til Ravhuset… Og ikke mindst Sneglehuset i Thyborøn og få et billede til scrap bogen. Derudover er Thyborøn havn også et syn for sig selv. Fiskerihavn. Det lugter af fisk… Ja, men vi har lært… Det lugter af penge!
TRANS KIRKE TIL BOVBJERG FYR
Området omkring Bovbjerg Fyr er fantastisk smuk … Der er vi også tit ude, på gå-ben eller på cykel. Der er en speciel ro derude, især fra morgenstunden eller ved solnedgang. Mega godt til sjælen!
FRA LEMVIG TIL ØST; NORD ELLER SYD
Det hænder også at vi besøger områderne Øst for Lemvig. Toftum Bjerge, Humlum Camping eller en tur til Venø kan være sagen. Hvis det er en dagsudflugt kan vi også finde på at køre til Thy eller Hvide sande med nogle Pit Stops imellem. Der vil måske komme mere detaljerede indlæg om dette fremover. Vi ser, hvad der er tid til, men ellers husk at følg med på min Instagram :-).
UNDGÅR OVERFYLDTE, TURISTEDE OMRÅDER
I sommerferien gider jeg ikke tage til f.eks. Legoland, da der simpelthen er for mange mennesker til at det er sjovt eller energigivende for mig. JEG er ikke en stor fan af at stå i kø, eller at vente på mad i restauranten i flere timer.
Her i Vestjylland, i mit område, er der ikke altid så fandens travlt som andre steder. Thyborøn og Bovbjerg Fyr kan godt have deres “fyldte turist-uger” samt Lemvig & Thyborøn er mest travlt på “udvalgte turist-markedsførte dage”. De dage undgår jeg får det meste, medmindre det er noget jeg absolut skal (fx. arbejde), interesserer mig for og gerne vil hen til, selvfølgelig.
KOSTER NÆSTEN KUN 0 KRONER
Der er så meget herude, som ikke behøver koste ret meget. Hvis vejret er godt – eller skidt, så kan vi også bare køre til stranden. Det er en kæmpe legeplads for hele familien jo – eller skoven – og bruge flere timer derude! Tænde et bål og leve det “simple life”. Det er nok essensen her. Jeg synes, det er fantastisk med så mange gratis aktiviteter herude om sommeren. Her skal ikke betales strand gebyrer, liftkort eller andet gebyr i form af turist skat. Less is more. Mere nærvær. Og børn bliver kreative og udvikler fantasi i et med ting i naturen. I LIKE!
HUSK AT SÆTTE P-SKIVEN KORREKT
Husk at sætte bilens p-skive korrekt i bilen. ISÆR biler med udlandske nummerplader har en tendens til at få bøde, fordi de anvender en ikke godkendt p-skive. Det er træls at skulle betale en bøde på 850 kr, fordi man har glemt at stille p-skiven eller p-skiven fra Tyskland ikke er lovpligtig i Danmark! I JUST TELL!
GOOGLE MAPS ER MIN VEN!
Jeg bruger altid Google Maps, hvis jeg skal finde restauranter, hoteller eller offentligt toilet! Der kan i se anmeldelser, billeder m.m. af restaurant eller aktiviteter, steder m.m. Så skal i nok finde et sted, der kunne være interessante for jer.
Det var alt fra nu… Blogindlæg opdateres. HUSK FØLG MED PÅ MIN INSTAGRAM 🙂
/Anne-Louise
Vis dette opslag på Instagram