Endelig magisk sne i St. Anton am Arlberg
Af Anne-Louise S. Jørgensen, skiinstruktør & off-piste guide i Østrigske St.Anton am Arlberg
Magiske Stunder i St. Anton am Arlberg: Fredag d. 22/11-2024
Den første store snefald i bjergene, hvor jeg bor, er en oplevelse, jeg altid ser frem til. Her i år 2024 har jeg virkelig glædet mig til den dag. Det føles som en magisk forbindelse til barndommens vintereventyr. Heldigvis kom den magiske første store snefald hurtigere end jeg havde regnet med. Fredag d. 22/11-2024 var dagen, der var lidt mere speciel end de andre dage !
Smukt vinterlandskab i særklasse
At vågne op til et landskab dækket af sne, føltes som at træde ind i en fortryllende vinterverden. Det er jo også det, at det er. Og det er virkeligt. Det sker faktisk i mit liv. Jeg er taknemmelig.
Ski touring op ad…
Jeg kunne mærke min indre lyst for at komme ud på skiene den morgen. (Det var afklaret med familien aftenen før såfremt der kom nok sne :-)) Jeg satte mig for at gå op til Kapall i st. Anton am Arlberg. Omkring 1000 hm. For at tjekke forholdene ud, men også for så meget andet, selvfølgelig. Lifterne åbner først den 4. december, så det blev ski touring op ad bjerget for mig.
EARN YOUR TURNS
Hvert skridt op ad de sneklædte skråninger bragte mig tættere på naturens stille skønhed. Det var som at træde ind i en helt anden dimension, hvor jeg kun kunne høre min egen vejrtrækning og sneens knirk under mine sko. Synet af de majestætiske, sneklædte bjerge strakte sig mod horisonten, og jeg var omgivet af en beroligende stilhed, kun brudt af skovens hvisken. Den friske duft af vinterluft, gav mig selvfølgelig også energi og glæde.
Det tog tid at nå toppen af Kapall, især fordi jeg selv måtte lave spor arbejdet. Det kræver både vilje og hårdt arbejde at bevæge sig gennem den nyfaldne sne, men det var det hele værd.
Efter den anstrengende opstigning kom den mest euforiske del: følelsen af at suse ned ad bjergene i den bløde pulversne. Når vinden suser om ørerne, og sneen sprøjter omkring mig, er det en frihed, som er vanskelig at beskrive. Det er her, jeg virkelig føler mig levende og i harmoni med naturen. At glide ned ad de snedækkede skråninger i det reflekterende lys gør, at jeg glemmer hverdagens bekymringer.
Se min Reel på Instagram fra denne fantastiske formiddag
Ser frem til sæson start
Jeg ser frem til en ny vintersæson i St. Anton am Arlberg. Folk med en passion for skilivet forstår hinanden på deres egen specielle måde. Skiløb har en særlig evne til at forene os og minde os om naturens skønhed – med ski under fødderne. Jeg glæder mig til at se både velkendte og nye ansigter til sæsonens åbning – og ikke mindst til næste store snefald og de eventyr, der venter forude.
Selvstændig skiinstruktør & off-piste guide
Jeg driver min egen skiskole som skiinstruktør og off-piste guide i hele skiområdet omkring St. Anton am Arlberg i Østrig. Med mange års erfaring som underviser og en dyb passion for bjergene, tilbyder jeg personlig undervisning, der passer til både nybegyndere og mere erfarne skiløbere, der ønsker at forbedre deres færdigheder eller til eksperterne, der ønsker at udforske off-piste terrænet og få viden og kompetencer om sikkerheden derude m.m .
Mit mål er at skabe en sjov og sikker oplevelse for alle mine elever, samtidig med at de lærer at navigere i de varierende forhold, som bjergene har at byde på. Uanset om du er interesseret i at tage dine første skridt på ski, mestre nye teknikker eller opleve de fantastiske off-piste områder, findes jeg her til at hjælpe dig på disse områder, hvis du ønsker dette. Du kan se priser og booke mig gennem følgende links:
Book din skiskole her!
Book din off-piste oplevelse her!
Jeg ser frem til at dele mine passioner for skiløb og bjergene med dig! Tag med mig på en uforglemmelig rejse i sneens verden i Arlberg området i Østrig
/Anne-Louise