Vejlby Klit Feriepark
For snart en måned siden, d. 7/7-24, åbnede Vejlby Klit Feriepark – med nye tiltag. Der har i mange år allerede eksisteret en PuT & Take sø ved navn Vejlby Put & Take, hvor folk kunne fange fisk i. Den er der stadig, men de nye ejere af stedet har nu gjort området endnu mere attraktivt med bl.a. legeplads, hoppepuder, fodboldpool og fantastisk flot minigolf bane med områdets kendetegn brugt i selve udsmykningen. Derfor nok også navneændringen til Vejlby Klit Feriepark. De nye ejere er motiverede for udvikling – en feriepark!
Lidt omtale er bedre end intet
Jeg synes stedet fortjener at få mere omtale og flere besøgende. Derfor vil jeg skrive et indlæg om vores besøg. Det kan være, at lidt omtale også kan gøre en forskel. Jo flere besøgende, jo mere attraktivt kan man udvikle stedet. I LIKE & SUPPORT 🙂
Hygge formiddag
Jeg besøgte Vejlby Klit feriepark en lørdag formiddag, d. 29/7-2024, med min lille familie (2 voksne, 2 børn, 6 & 4 år). Vejret var godt. Der var skifte dag i sommerhusene, så derfor var det nok også mere roligt derude.
Et fiskested med legeplads
Min søn på 6 år er begyndt at interessere sig en del for fiskeri. Dette var først og fremmest en af årsagerne til at tage netop derud. Og der var ikke østenvind til at fange makreller i…
Min 2 årige datter er stadig for ung til selvstændigt at kunne fiske. Derfor var det oplagt at afprøve stedet i Vejlby Klit, der også har en legeplads, hvor hun kan lege i, mens storebroderen kunne fiske… samt et lille ishus og toilet! YES… Det måtte vi prøve!
Succes for børnene
Vi var derude i ca. 3 timer. Min datter fik afprøvet ALT på pladsen – og faldt i søvn i sin autostol i bilen allerede inden bilen blev tændt. Det siger noget om stedet… Altså… Så har stedet været sjovt for mit datter. Hun fik i hvert fald brændt hendes energi af!
Min søn fik også leget på legepladsen og fik lov til at fiske i fred og ro (med sin far). De fangede 2 fisk, som de rensede derude ved toiletterne og tog dem med hjem og senere fik til aftensmad.
Når børnene er tilfredse, så er der ro på moderen. Facit: Hele familien er glade.
Oplagt til dating !?
Jeg kunne godt finde på at tage på date derude (med min mand). Spille minigolf og drikke en øl dertil. Det var lige en idé, som jeg fik i skrivende stund.
Hvis du tager på date derud, giver du så lige en melding om, hvordan daten forløb? 🙂
Men ja … Oplagt dating sted – også for første gangs date. Man behøver jo ikke snakke hele tiden, når man spiller minigolf. Og bliver man nervøs, så har man altid golfkøllen at klemme sine hænder i eller afreagere på… Jeg siger det bare 🙂
Et besøg værd
Alt i alt er stedet et besøg værd i hyggelige omgivelser. Jeg har også givet stedet en google anmeldelse, hvor i kan se flere detaljerede billeder og andre folks anmeldelser samt billeder. Jeg ved selv, hvordan det er at starte aktiviteter op i sommerhalvåret, hvor vejret også har en rolle, om man får besøgende eller ej.
Jeg synes, at stedet har et godt fundament til succes. Jeg håber, at Vejlby Klit Feriepark kan komme til at køre rundt i mange år og udvikles til det større. Så blev du nysgerrig på stedet, så tag derud og kig – og støt stedet med en fisketur, golfrunde eller en is eller en øl :-).
Tillid til de besøgende
Der er for det meste personale derude i deres åbningstider, men ellers kan du klare det meste selv via selvbetjening – mobilepay eller kontant betaling i en boks. Sikke en tillid til folket. En af specialiteterne herude i Vestjylland. Man viser stor tillid til folk inden andet er påvist.
/ Anne-Louise